G.lu

Foundation - Holdbar & Smuk Fra Morgen Til Aften

Sådan Lægger Du En Smuk Og Holdbar Foundation

Første step: Rens din hus med dine renseprodukter og påfør din/e ansigtscremer og øjencreme. Det gør påføringen meget lettere. Sørg for at huden er afkølet efter bad, således din foundation ikke smelter.

Foundation guide - Stylist - Gitte Lundager - g.lu

Foundation Guide

Sørg for at dække mørke skygger under øjnene med en concealer og husk at påføre denne inde ved næseroden også. Har du røde pletter i huden, så brug en grøn concealer til at minimere dette.

Start herefter med at påføre din foundation fra kindbenene og ud mod tindingen og op. De fleste starter mede dette fra midten af ansigtet, hvilket let kan give et tykkere lag netop der, som ikke er let at fordele ud i resten af ansigtet.

Brug kun penslen til din foundation og ikke andre produkter

Hvis du bruger en make-up pensel til at påføre din foundation med, så hæld lidt foundation ud på håndryggen og dyb penslen i dette, således sikrer du ikke at bruge for meget af gangen.

Ved at bruge lange strøg når du påfører din foundation, opnår du en let dækkeevne og ved korte strøg et meget mere dækkende resultat.

Hold penslen fladt mod huden og lad være at bruge spidsen af denne for opnåelse af det perfekte resultat.

Påfør en smule foundation på dine øjenlåg og hold penslen skråt ved dine øjenbryn og ved hårgrænserne for at undgå, at den kommer ind i hårene der. Brug små hurtige og lette strøg uden for meget foundation på børsten her.

Slut af med at bruge penslen i små cirkulære bevægelser i hele ansigtet med et lille tryk på, for at opnå en bedre holdbarhed. Har du sensibel hud, vil dette ikke føles rart, så undgå dette ved sart og sensibel hud.

Concealer Tid

Så er det tid til en letflydende concealer altså ikke en på stift (men er naturligvis dit eget valg). Den lette lægger sig en del mere naturligt og er lettere at arbejde med. Vælg din concealer 1 tone lysere end din foundation og hverken mere eller mindre. Påfør denne med pensel under øjnene og blend godt ud, så der ikke er overgang at se til din foundation. Har du steder i huden i ansigtet (altså ikke om øjnene) med eksempelvis mørke pletter eller lignende, som du ønsker at dække, så vælg en concealer her som er en halv tone mørkere.

Brug en meget lille pensel, eksempelvis en der er lavet til læbestift og dup forsigtigt den 1/2 tone mørkere concealer på det eller de steder, hvor du vil dække feks en mørk plet på huden, som ikke er blevet dækket af din foundation. Brug herefter din foundation pensel og dup den ovenpå de steder du har påført den mørkere concealer. OBS: At der næsten ikke er foundation på penslen.

Tag Et Break.... Og Læg Make-Up På Dine Øjne Imens

Læg nu din øjenmakeup, for at lade din foundation "sætte sig". Hvis du påfører din pudder lige efter at have lagt foundation, vil du få et "kaget" resultat, da din foundation vil suge løs af pudderet. SÅ... lad den få lidt ro og læg din øjenmakeup imens, den sætter sig. Påfør pudderet med din pudderpensel i bløde små bevægelser. Slut af med at børste ned af, således de fine små hår ligger ned i ansigtet.

TIP: Lav sjove øvelser, når du lægger din pudder med din pudderbørste. Drej underkæben først den ene vej, så du kan komme godt ind omkring ved næsen og ned ved siden af munden og herefter er det den anden vej.

Rigtig god fornøjelse.

De bedste hilsner fra

Team g.lu

// Gitte Lundager

Få 20 % rabat ved næste køb i webshoppen & mails med trends og guides - Tilmeld dig herunder og få koden

* indicates required