G.lu

Inspiration Til Tøj Der Passer Til Din Kropstype

Kropstype & Tøjvalg

Vi er mange som uanset hvordan vores kropstype ser ud, definitivt ikke bryder os om spejle. Høj som lav, bred bagdel, lår der buler og ben, som er for tynde. Ja indsæt selv_____________

Her får du inspiration til at klæde dig efter din kropstype. Start med at finde den herunder og se inspiration til at få dit spejl og ikke mindst dig selv til at synes, du har fundet lige præcis de tøjvalg, som passer til din kropstype.

Stylist Gitte Lundager - Find din kropstype

Stylist Gitte Lundager giver dig her inspiration til at finde tøj, som passer perfekt til din kropstype.

Kropstype Timeglasset:

  • Store bryster
  • Smal talje
  • Kort I livet
  • Brede hofter/bagdel
  • Kraftige lår

Timeglasset har nok det, mange vil kalde den perfekte kvindekrop. Det synes hun bare ikke altid selv. Her er det vigtigt med en god støttende BH og ikke at dække formerne til i en stor vamset trøje.

  • Bukser kan være en udfordring, fordi de strammer over lårene, og maven kan have en tendens til at stritte ud over buksekanten. Det, du skal gå efter, er løse bukser. Hold den øverste del af dine bukser skjult med en top, der går ned over hofterne.
  • Brug bluser, der sidder til og har stor halsudskæring.
  • Tætsiddende, knælange og ikke for stramme nederdele. Eksempelvis pencilskirt.
  • Gå altid efter kjoler, der løfter dine bryster og forlænger din talje.

Kropstype Æbleformet:

  • Små/medium bryster
  • Mave større end brysterne
  • Flad bagdel
  • Ben er hverken tynde eller tykke.

Æbleformet kropstype kan med fordel fremhæve sine slanke ben og ankler, og her gælder også som med timeglasset en god støttende BH.

Find din kropstype og dit tøjvalg med stylist Gitte Lundager Her kjole fra Munthe. Du finder den her >>>

  • Bukser, hvor der er lukning i siden, så de er helt glatte foran på maven. Benene skal være vide og må ikke stramme over lår og bagdel. Vælg gerne figursyede bukser i mørke farver.
  • Lange bluser er perfekte til den æbleformede kropstype. Maven skal camoufleres så vælg gerne en bred V-hals. Det får dig til at se mindre ud.
  • Nederdele skal være helt glatte foran. Gå efter sidelukning.
  • Glatte kjoler, der slutter lige over knæet. Brug en jakke lignende overdel til din kjole.

Kropstype Pæreformet:

  • Små bryster
  • Lang I livet
  • Flad mave
  • Ridebukselår
  • Tunge og kraftige ben

Fremhæv din flade mave, de slanke arme og små bryster. Brug mørke nederdele eller bukser, som får dit til at se slankere ud og tag en kort jakke på gerne med masser af farver og mønstre, den vil fremhæve din overkrop og dermed afbalancere den større underkrop hos den pæreformede kropstype.

Stylist Gitte Lundager - Find din kropstype

Find nederdele til din kropstype her >>>

  • Bukser, der er brede i benene, så de skjuler lårene. Gå efter modeller, der sidder fladt til hen over maven.
  • Bluser med en bådformet udskæring, der får skuldrene til at se bredere ud giver en rigtig god balance i forhold til underkroppen.
  • Nederdel: Brug ikke en nederdel, der blotter dine ben over knæet. En lang A-formet model er det bedste valg.
  • Din slanke overkrop gør, at du ser fantastisk ud i stropløse kjoler med lidt længde. Gå efter modeller, der har vidde forneden.
  • Skab effekt med store halskæder, øreringe og sjaler og fremhæv på den måde din overkrop og få den til at se større og mere harmonisk ud med resten af din figur.

Stylist Gitte Lundager - Find din kropstype

Find lækre tørklæder, huer og handsker fra g.lu her >>>

Kropstype Kræmmerhus:

  • Brede skuldre
  • Små bryster
  • Ingen talje
  • Smalle hofter
  • Slanke ben

Kropstype kræmmerhus savner ofte de meget kurvede former. Her er alle muligheder for at give den fuld skrue til din lange, slanke og velproportionerede krop.

kropstype kræmmerhus - stylist gitte lundager

Find kjoler hos g.lu her >>>

  • Bukser med lige ben ser forrygende ud til dig.
  • Bluser, som sidder til, men som har masser af effekter, der giver former og fylde.
  • Nederdele i tynde, bløde stoffer gør de smalle hofter mere feminine.
  • For kjolerne glæder samme princip som med bluser. Vælg effekter, der skaber fylde. Du kan bruge alle længder.
  • Et stort armbånd og / eller ur ser godt ud på dine slanke lange arme. Vælg nogle store flotte øreringe, når du bærer bluser og kjoler med effekter foran.

Har du lyst til hjælp og rådgivning ? Du er altid velkommen hos g.lu. Vi tilbyder hjælp fra top til tå i styling, som passer din kropstype perfekt.

Kærlig hilsen

Team g.lu

// Stylist Gitte Lundager

Stylist Gitte Lundager - Find din kropstype

Fotocredit: @muntheofficial @nicolinemelgaard @imperial

Få 20 % rabat ved næste køb i webshoppen & mails med trends og guides - Tilmeld dig herunder og få koden

* indicates required